Sponsorer

Sidst opdateret: april 25, 2020

Foreningen Hammerum Herred Gymnastik står for at varetage gymnastikkens interesser i Sportscenter Herning. Vores primære funktion består i at vedligeholde og forny faciliteterne i gymnastikhallen, så et godt træningsmiljø og sikkerhedsniveau kan opretholdes.

Vi har i runde tal 400 medlemmer, derudover har vores medlemsforeninger (Gjellerup Sdr. og Kollund Lind Gymnastikforening) en del hold der også benytter hallen. Brugerne af gymnastikhallen har et stort aldersspænd fra juniorholdsgymnasterne (8+ år) til seniorgymnasterne på Hammerum rep-hold og Gjellerup Sdr’s konkurrence herre.

Ud over gymnastikholdene benyttes hallen i dagtimerne også af mange skoler, fritidsordninger, mm. i Herning kommune. På en normal uge (man-fre) er hallen i brug omkring 35 timer.

Et sponsorat vil betyde at vi kan gøre endnu mere for at bibeholde og øge den store talentudvikling der foregår på alle holdende der træner i hallen.

Sponsoratet vil bestå af følgende:

Eksponering på foreningens hjemmeside; www.hammerumgym.dk, der har omkring 1.000 unikke besøgende om måneden, og omkring 50.000 sidevisninger årligt.

Eksponering på banner (100 x 200 cm) i Gymnastikhallen, Sportscenter Herning.

Banneret placeres i hjørnet ved springgravene over sikkerhedsbeklædningen, som det ses på nedenstående eksempel. Der er frit udsyn til placeringen fra såvel hal som balkon og gangareal, derudover er hjørnet formentligt det mest online eksponerede sted i Herning. En vigtig del af gymnastiktræningen er at få filmet sine spring, så man kan gå hjem og se materialet igennem og på den måde forfine sine teknikker. Samtidigt er det et vigtigt reklamevindue for de hold der træner i hallen. Det betyder at der hver aften bliver delt utallige videoer på diverse sociale medier instagram, facebook og youtube hvorfor videoerne kommer langt omkring på meget kort tid. Et eksempel på en sådan video kan ses på nedenstående link. Som det kan ses er hjørnet godt eksponeret og er derfor et godt reklamevindue for jeres virksomhed.

Eksponering på banner – placering

Eksempel på video fra hallen

Gjellerup sdr. senior herre julespring med klip fra bl.a. springhallen i sportscenter Herning:

https://www.youtube.com/watch?v=N07059mL1vA&t=47s

  

Sponsoratet

Et sponsorat kan tegnes for en valgfri periode, dog minimum to år.
Sponsoratet betales som udgangspunkt som et engangsbeløb ved aftalens oprettelse.

Prisen er kr. 2.500,- pr. år, eksklusiv fremstilling af banner.

Hvis i har spørgsmål eller ovenstående kunne være i jeres interesse hører vi gerne fra jer.

Mvh.
Hammerum Herred Gymnastik
hammerumherredgymnastik@gmail.com