Forårsfest 2023

Kære trænere, gymnaster, ledere, bestyrelsesmedlemmer, mf

Hammerum Herred Gymnastik inviterer til Forårsfest i forbindelse med årets forårsstævne i Sportscenter Herning d. 11/3 – 2023.

Kom og vær med til en hyggelig aften efter lørdagens opvisninger i selskab med dit hold, med- instruktører og foreningsmedlemmer.

Der vil være god mad og en bar man kan forlyste sig i, og hvis man er fest-glad vil der efter spisning blive spillet op til dans og fest.

Da forårsstævnet er rykket til Sportscenter Herning vil vi gerne benytte rammerne til at skabe en fest, hvor alle kan være med og mødes. Vi håber at alle foreninger vil være med.

Dørene åbner efter rep-holdets opvisning lørdag aften, og der vil blive serveret mad umiddelbart derefter.

Efter maden vil der være Live-musik og DJ. Festen lukker kl 01.00.

Pris pr deltager er 250kr og billetter kan købes via MobilePay 69295.
I kommentarfeltet skrives ”Forårsfest”, samt navn eller forening (hvis billetter købes af forening) Hvis bank-overførsel ønskes i stedet, så skriv til Jesper på jesperh4@msn.com
Tilmelding senest lørdag d. 25. februar.

Billetterne kan afhentes ved musikbordet i løbet af lørdagen.

Festen bliver afholdt i Sportscenteret (den gamle opvisningshal), og er for alle gymnaster, ledere, trænere, tidligere gymnaster, bestyrelsesmedlemmer og hvem der ellers har tilknytning til gymnastikken i DGI Midtjylland Hammerum.

Aldersgrænsen er 16 år. Man skal være fyldt 18 år for at købe i baren.

Vel mødt til en god afslutning på sæsonen!

HHG – Hammerum Herred Gymnastik

This entry was posted in Nyheder. Bookmark the permalink.

Comments are closed.