Festival Del Sole, Riccione, 2023

Sidst opdateret: november 28, 2022

STATUS pr. 28-11-22:

Kære alle.

Så er tilmeldingen endegyldigt lukket og vi er nu oppe på 89 gymnaster fra Spring Elite og Juniorholdet, som er klar til at tage til Italien til sommer – sikke en opbakning!!!

Vi tilmelder holdene d.1.12. – så nu er turen altså en realitet.

 

Money-making er i fuld gang:

Der bliver solgt strømper med et overskud på 45.000 kr. – hvis alle strømper bliver solgt!

Der er et crew af forældre, som skal servere til Sport2022 i Boxen d.7-1-23, med et ca. overskud på 20.000 kr. MCH opgaver vil der komme flere af, så hold øje med opslag her på FB.

Der er arbejde til forældre på Dilling, med et endnu ukendt overskud.

Der vil blive brug for forældre til servering mm. til Mega-mix stævne i påsken med et ca. overskud på 20.000 kr.

Sponsortrøjen har indtil videre fået tilsagn om 30.000 kr. – her skal vi gerne have flere penge ind for at kunne lave overskud på trøjen – så husk alle at få forhørt jer ved firmaer m.fl.

 

Godt gået alle mand!

 

Buspris:

Buspriser er indhentet fra 6 forskellige firmaer og vi arbejder på at følges med Ynglingeholdet fra Hammerum og evt. et seniorhold, så vi kan reducere busprisen. Endelig forhåbentlig pris-reducering følger.

 

Nu går vi videre med planlægningen og I vil høre nærmere undervejs.

Mvh

Gitte, Helle, Thea og Anja

 

 

Rejseaktivitet 2023:

Festival Del Sole i Riccione

Hvert andet år afholdes den store gymnastik- og dansefestival “Festival del Sole” i Riccione, der ligger på Italiens østkyst. Et fantastisk stævne på strandkanten.

I 2023 afholdes stævnet igen, i perioden fra d.2-7 juli. Vi er i fuld gang med, i fællesskab med Juniorholdet, at få en tur stablet på benene.

Festival-pakken indeholder 7 dage/6 nætter fra søndag d. 2. Juli til lørdag d. 8. Juli 2023 og indeholder fuld forplejning (morgenmad, frokost og aftensmad).

Vi har valgt den billigste hotel-pakke på et 2 stjernet hotel. Udover hoteludgifterne betaler man for et stævnearmbånd, som giver hver gymnast de følgende fordele:

  • Personligt “Festival Pas” som giver adgang til alle arenaer og åbnings- og afslutnings ceremonien
  • Fri offentlig transport
  • Fri adgang til workshops og pool parties
  • Officiel festival t-shirt
  • Rabatter til forlystelsesparker, restauranter og butikker.

Tilmeldingen til stævnet åbner d.1.12 2022 – så derfor skal vi inden længe have jeres endelige svar på hvem der skal med på rejsen ved 1. rate betaling.

Opvisninger:

Hvert hold vil have chancen for at optræde 2 gange om aftenen, samt en 3. gang om eftermiddagen, hvis der er plads i programmet. Prøver holdes om morgenen

  • 7:30 minutter for hold på op til 20 deltagere
  • 10 minutter for hold på størrelsen 21-40 deltagere
  • 15 minutter for hold over 41 deltagere

Program:

Søndag: Parade & åbningsceremoni: Bliver afholdt på hovedarenaen. Alle hold deltager i paraden, der starter fra bymidten kl. 21.

Mandag til torsdag: øve/opvisninger: Man træner fra morgenstunden og giver opvisning I tidsrummet 17-18.30

Fredag: Afslutningsceremoni: Bliver afholdt på hovedarenaen fra kl. 21. Alle hold deltager i paraden. Et udvalg af deltagende hold vil give opvisninger.

Workshops og aften aktiviteter:

Der vil blive afholdt gratis gymnastik- og danseworkshops om formiddagen og om eftermiddagen hver dag fra mandag til torsdag. Derudover vil der være pool-fester hver aften fra mandag til torsdag forbeholdt adgang for alle deltagere på Festival del Sole.

Hjemrejse: lørdag-søndag:

Forventet ankomst I Holing søndag d. 9. juli – ukendt tidspunkt.

 

Rejseleder: Helle Hillebrandt Møller: helle.hillebrandt@gmail.com

 

Money-making udvalg:

Der er fundet en formand for money-making udvalget: Gitte Bertelsen. Hvis du vil hjælpe til i udvalget, kan du sende en mail til: gitte@gb-kontorservice.dk

Sponsor-trøje oplæg – klik her

 

For spørgsmål omkring rejsen generelt kontakt Anja på: anjaborgaard@webspeed.dk

Referat af forældremøde d.28/10-22 – klik her

 

Læs mere om Festival Del Sole her: https://www.festivaldelsole.it/